Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

 

Prinsens Jule Kur Tur er en køretur på motorcykler, på om-, bag-, gen-, af- og sideveje, i den del af SydVestJylland, der ligger i køreafstand fra Kvong. Turen er især velegnet for motorcykler monteret med knopdæk. Sine steder er det et must.

I 2017 køres Jule Kur Tur den 17. december.

Der er - som tidligere år - ingen garanti for sne, regn eller tåge, men vi håber på godt kørevejr, hvad det så end er for noget stads?

Midtvejs på turen standser vi motorerne, for at dulme maverne med noget oksekød tilsat bacon, blandet i en kæmpe gryde.

Billederne nedenfor er fra årets første reccon forud for Jule Kuren.

Ruten for 2017 er stadig under udvikling............

 

Der er således ingen garanti for turen køres ad de viste lokaliteter.

 

Vil du se en RR fra sidste års "Prinsens Jule Kur 2016" kan du finde den her

Prinsens Jule Kur December 2017

Fjerde år i træk, inviterer Prinsen til Jule Kur Tur. Turen køres næsten uanset vejret, men vi håber på nogenlunde venligt indstillede VejrGuder. Turen ledes, som tidligere år, af eminent dygtige stifinder Ole AI, som er en institution og fast medlem af hoffet omkring Prinsen.

 

Ole lover der bliver noget for knopdækkene at rive i, når vi kører ud på de smattede og sikkert glatte veje. Efter en indledende opvarmningsrunde på et par timer, standser vi ved startadressen, for at nyde en ordentlig portion af "Prinsens fantastiske GullashGryde", med tørt brød og en enkelt øl/sodavand til. Maden fortæres under tag, men udendørs.

Derefter køres der atter ud i samfundet, hvor Ole endnu en gang lader os få del i hans fantastiske evner som leder af en gruppe knolddækentusiaster, inden vi omkring kaffetid vender tilbage til Mini Primi Campen for at drikke kaffe og spise fru Ribers hjemmebagte kager.

 

Prinsens Jule Kur er socialt samvær, hvor nye venskaber knyttes. Gamle venskaber bekræftes. Historier fortælles og god mad fortæres.

 

MadHoldet består af fru Nielsen og Prinsen i egen høje person. Nærmere præsentation er unødvendigt. Når Fru Nielsen er chef i køkkenet, så bliver det uovertruffent. Så kom frisk. Fru Nielsen skal nok sørge for der er rigeligt, således alle bliver mætte.

 

Ruten er endnu ikke fastlagt, men området er: Prinsens baghave. Som vanligt ligger det fast, at turen køres på en sælsom blanding af fast underlag i form af asfalt, beton o.l. samt masser af kilometer (måske frosne) grus-, jord-, mark- og skovveje. Det anbefales at din motorcykel er monteret med knopdæk eller lignende grovkornede dæk.

Ganske vist kan Prinsens ikke garantere for mudder- og vandhuller, men betænk, Prisens bor i SydVestJylland, hvorfor der er rige muligheder for vådt føre og snavset underlag på denne tid af året.

 

Jule Kur Turen køres i et adstadigt tempo, men ruten og hastigheden fordrer du har et vist grundlæggende kendskab til off roadkørsel. Ruten er tilrettelagt således der ikke de helt store udfordringer undervejs. Der er ikke mange "hardcore" sektioner. (Søger du sådanne, må du lede andre steder).

Der vil ikke være mange gange speedometeret kommer op på 80, men på "transport strækninger" (asfalt), vil det selvfølgelig forekomme, at der i kortere perioder vil være mulighed for at få kullene banket af stemplerne og få fjernet gammelt benzin fra karburatorerne!

 

Prinsens Jule Kur er ment som en ren hyggetur, hvor Prinsen "viser rundt i sin baghave", d.v.s. deltagerne ledes ad ruter og spor som Prisen holder af at køre, og som viser nogle af de mange fede grusede veje og skovstier der findes i "Prinsens SydVestylland".

 

Flere af sektionerne / ruterne / vejene/ stierne er genbrug, d.v.s. nogle køres igen og igen, men eftersom årstiderne, vind og vejr skifter, ændres også udfordringerne.

 

Vi skal undervejs nyde "Skovens dybe stille ro", vi skal se hvordan "Skoven er falmet" og hvis der er interesse for mindre historiske eller kulturelle indslag, kan og vil Ole gerne fortælle hvad han ved, om de lokaliteter vi kommer forbi.

 

Se udførligt program nedenfor:

Programmet for dagen er:

 

Mødested: Åstedvej 51, Kvong, 6800 Varde

Dato Søndag 17. dcember 2017

Mødetid: Kl. 10 - 10.30

Afgang på køretur: Kl. 10.30

 

Frokost: Ca halvdelen af ruten køres inden vi ramer Mini Primi Campen igen.

Madholdet, ledet af Jeanne, står klar med varm gullashsuppe, tørt brød og en øl.

 

Antal deltagere: Max 15 ekvipager

Pris: Deltagelse koster kr. 95 som dækker mad, kaffe, kage og én øl/sodavand

 

Efter sulten er stillet og varmen er genetableret i kroppen, fortsætter turern.

 

Slut: Omkr. kl. 15 er dagens planlagte (?) rute gennemkørt. Vi er tilbage på campen, hvor

Jeanne har varm kaffe og hjemmebagt kage til gruppen.

Kaffen og kage indtage, inden vi siger pænt farvel og ønsker hinanden

God Jul og Godt Nytår

 

TIlmelding Tilmelding kun ved indbetaling af kr. 95, som dækker gullaschsuppe,

én øl/sodavand samt kaffe med kage.

Betaling modtages på mobilpay til 2023 3090 eller til konto:

reg. 6237 konto 0000699160

Tilmeldingen er åben.

Husk at notere at du tilmelder dig Prinsens Jule Kur.

Seneste tilmelding: 09. december 2017- Tilmelding er bindende.

BEMÆRK:

Når din indbetaling er registreret, er du tilmeldt....

Oplys venligst dit mobilnummer, hvis vi ikke kender dig ;-)

 

BEMÆRK også:

Turen aflyses hvis VejrGuderne ikke er

os venligt stemte og derfor lader storm,

regn eller andre naturlige, for årstiden forekommende

fænomener, forhindrer turen kan gennemføres!

 

BEMÆRK venligst:

Prinsen ser gerne ekvipagerne er iklædt den til højtiden passende klædedragt

Præmie til den bedst udklædte/mest julede ekvipage.

Prinsen er dommer *s* (alle kneb gælder, bestikkelse modtages, små beløb med

taknemmelighed, store med begærlighed)

 

Alle Pladser er

 

BESATTE

"Prinsens Jule Kur 2017" køres som nævnt ovenfor søndag 17. december.

 

Vi håber på vejret arter sig så det bliver muligt at gennemføre turen. Vi satser på at finde 15 ekvipager som har lyst til at dele oplevelsen med os.

Bemærk - du kan KUN tilmelde dig ved at indbetale kr. 95 på ovennævnte måder, og hvis du melder afbud senere end den 9. december, altså én ugen inden Kuren, får du ikke din indbetaling tilbage (ved afbud) idet vi så har købt ind til dig også!

 

Du må gerne, hvis du melder afbud, selv finde én person der ønsker at deltage på din tilmelding, men I skal selv afregne og der skal gives besked til mig på mail, sms eller ved en opringning.

 

Vi glæder os enormt - ses vi? Ja, det håber jeg vi gør :-)