Trænger du til et skub.........

...meld dig til et kørekursus

Foråret anes forude. På de sociale medier og i klubberne, går snakken lystigt omkring opstart af motorcykel sæsonen - og ikke mindst, hvor turene skal gå hen ..........

 

Computere og rejsebrochurer studeres grundigt. Hvilken vej? Hvad skal ses? Hvem skal med?. Mulighederne er uendelige. Inspiration søges, venner spørges og farverige drømme fodres kraftigt. Er du klar til at tage afsted? Er dine motorcykel muskler fit for sæsonen?

 

Rigtig mange vil have god gavn af at få vinterens "rustne motorcykel muskler" støvet af og smurt, nden de lange veje skal erobres og de fjerne mål besøges. For at pleje og servicere de dele af køreevnerne, som over vinteren er blevet misvedligeholdt, er det nu du skal overveje kørekursus!

Meld dig til et opfriskningskursus, hvor du får trænet og motioneret dine evner som motorcykelchauffør. Uanset hvor god du var sidst på sæsonen inden jul, kan dine færdigheder på motorcyklen nemt være dækket til af et godt lag julesul og nytårsfortsætter, som tynger fordi de blev lovet i en nytårsbrandert.

Kunsten at køre motorcykel læres og vedligeholdes ikke ved at idde ved computeren og se fancy videoer på nettet. Du kan ej heller køre til et autoriseret serviceværksted og bede om smøremidler.

Nej, kunsten af køre din motorcykel sikkert fra A til B, læres kun ét sted, nemlig når du sidder i sædet på din motorcykel, og under kyndig vejledning, får lov at "lege" med motorcyklen på et lukket område.

Kørekurser tilbydes over det meste af landet. MCTC, din MC Touring Club, Danmarks største forening for motorcyklister udbyder forskellige kurser til forskelige niveauer og sværhedsgrader. Iøvrigt også til mange forskellige priser. Lokalt i området, Varde og opland, tilbyder jeg kurser i MCTC-regi.

 

Fakta :

I 2019 er der foreløbig oprettet kurser:

 

onsdag 03. april kl. 17.30 mødested Carstens MC, Jeppe Skovgårdavej 13, 6800 Varde

lørdag 06. april kl. 10.00 mødested Carstens MC, Jeppe Skovgårdavej 13, 6800 Varde

lørdag 06. april kl. 13.00 mødested Carstens MC, Jeppe Skovgårdavej 13, 6800 Varde

tirsdag 09. april kl. 17.30 mødested Carstens MC, Jeppe Skovgårdavej 13, 6800 Varde

 

Se og læs meget mere om kurserne på Facebook under MCTC Manøvrekurser.

Du kan også se og læse om kurserne på MCTC's hjemmeside

 

Kurserne er manøvrekurser, og al kørsel foregår ved moderat tempo. Øvelserne er opdelt i adskilte sektioner..

Der undervises i korrekt siddestilling, indstilling af greb m.m.

Der øves kørsel i større og mindre cirkler. Standsning, igangsætning, u-vending og slalomkørsel med varierende hastigheder.

Bremseøvelser ved forskellige hastigheder, med forhjul – og baghjul alene, samt med begge bremser samtidig.

 

Kurserne er af 2 timers varighed.

Øvelsernes sværhedsgrad tilpasses den enkelte elev.

Individuel vejledning under øvelserne.

Maksimum 8 kursister pr. hold.

Prisen for et kursus er: MCTC-medlemmer kr. 250. Andre/ikke-medlemmer af MCTC kr. 350.

Tilmelding til 2023 3090 eller via en besked fra brevkassen.

 

Teksten fortsætter under billedet:

Mine kurser er godkendte af - og arrangeres i samarbejde med MCTC.

Tilbage i 2013 gennemførste jegi et MCTC-instruktør uddannelses forløb, og har siden afviklet mange kurser. Alle kurser er - og har været - såkaldte "banke-vinterrust-af-kurser". Altså en form for nu-begynder-sæsonen-opstarts-træning.

 

Der ikke noget fancy over mine kurser. Efter en gennemgang af hvordan man sidder på sin motorcykel, herunder også hvordan de ideelle indstillinger er for greb, pedal og signalanlæg er, følges op med grundlæggende køre øvelser, såsom slalom, u-vendinger, cirkler og hele seancen sluttes af med bremseøvelser.

Ganske kort om mig, vil jeg fortælle jeg har kørt motorcykel i mange år. De sidste mange år har jeg ikke stillet motorcyken til vinteropbevaring. I stedet kører jeg hele året, uanset vejret. Jeg har nemlig købt en vintermotorcykel.

Men der er mange som kun kører når det er sommer, eller ihvertfald nogenlunde vejr. Uanset hvor mange kilometer man kører i en sæson, kan alle have behov for hjælp til lige af komme igang efter vinterstoppet.

Måske især de som ikke kører flere tusinde kilometer i sæsonen. Men alle har udbytte af at få et par timers kørsel under trygge forhold. Uden anden trafik - og med kyndig personlig vejliedning.

Mange bliver overraskede over, hvad sådan en motorcykel faktisk kan give sin ejer af mægtig gode oplevelser. På kurset erkender de fleste, at motorcyklen kan meget, meget mere end man tror. Faktisk er langt de fleste motorcykler meget bedre til at "køre motorcykel end ejerne" *s*

Faktisk vil jeg så så langt, at jeg vil påstå mine kurser er et tilbud om at komme ud og "lege" med sin egen motorcykel, og derved at blive en meget bedre motorcyklist, fordi man under kurset, medens man "leger", opdager hvor meget motorcyklen kan gøre for sin chauffør, og hvad chaufføren kan gøre for at blive endnu bedre til at være ...... netop motorcykelchauffør! For nogen handler det om "at blive dus med sin motorcykel". På min kurser har jeg haft en del som decideret var "lidt bange for dyret", og som efter kurset opdagede at det er der absolut ingen grund til.

At der er meget "lege" under kurset, bekræftes af de mange smil der hele tiden dukker op bag visiret.

 

Ovenstående ændrer ikke på, at formålet med kurset er at genopfriske og opøve dine færdigheder, så du føler dig sikker på din kørsel i trafikken og derved højner sikkerheden for dig selv og de andre trafikanter.

Hvis I er en gruppe på min. 6 - 8 personer, for eksempel en klub eller kørevenner, kan jeg lave kursus "kun for jer" evt. og gerne i nærheden af hvor I bor!

Kørekurser kan fint afvikles andre steder end i Varde! Jeg har for eksempel lavet kurser i Kolding, Vordingborg og Viborg m.fl. Altså kurser spredt over hele landet. Jeg kommer også gerne til dit område.

 

Kontakt mig og lad os sammen oprette et kursus i dit nærområde. Alle spørgsmål besvares - normalt meget hurtigt *s* Skriv til mig via brevkassen.

 

Du kan se billeder fra - og læse om - et kursus fra 2018.

Ses vi?

 

Ja, det håber jeg vi gør ........!